Togdriften på de fleste jyske strækninger er indstillet til mandag klokken 12
Frem til mandag klokken 12 kører der ingen tog på de jyske strækninger, som kører på det digitale signalsystem. Det vil sige, at der stadig kører trafik på strækningerne Fredericia- Padborg, Fredericia-Aarhus og Tinglev-Sønderborg.
Problemerne skyldes en fejl, efter at signalsystemet skulle tages i brug mellem Aarhus og Skanderborg i weekenden.
”Vi beklager meget de forstyrrelser og gener, som nedbruddet giver. Vi og leverandøren arbejder med alle mand på at komme til bunds i problemet og få genoprettet trafikken. Det har desværre vist sig at være mere komplekst end først antaget. Indtil videre er det bedste råd at holde øje med Rejseplanen og togselskabernes hjemmesider,” siger Mads Søndergaard Petersen, områdechef i Banedanmark.
Fejlen er lokaliseret og udbedringen er i fuld gang. I løbet af mandag morgen og formiddag er der foretaget testkørsler på flere strækninger.
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.
Bedårende bi er flyttet ind et nyt sted i banenaturen
Et simpelt og billigt biodiversitetsprojekt i Banedanmark har vist fine resultater, og nye insekter og planter er nu at finde i naturen langs jernbanen mellem Fredericia og Padborg.