Banedanmark opdaterer signalsystemet i Østdanmark
Fra 28. februar til 3. marts kører der ikke tog på strækninger med det nye signalsystem på Sjælland. Det skyldes en planlagt opdatering af det digitale signalsystem.
Fra fredag den 28. februar til mandag den 3. marts opdaterer Banedanmark sammen med leverandøren det nye digitale signalsystem i Østdanmark. Mens arbejdet står på, bliver togtrafikken erstattet af togbusser på alle strækninger, hvor det nye system er taget i brug.
Opdateringen har været planlagt i længere tid og vil gøre det muligt at udnytte fordelene ved det nye system endnu bedre. Det nye signalsystem betyder blandt andet, at trafikstyringen kan centraliseres, og at trafikken kan afvikles mere effektivt.
”Jeg forstår, hvis passagerer finder det besværligt at skulle med togbus eller S-tog hen over weekenden. Men opdateringen er nødvendig for, at vi kan få mest muligt ud af signalsystemet, som er blevet installeret på flere strækninger i de foregående år. IT-systemet bliver forbedret, og vi får nogle flere funktioner i trafikstyringen, som bliver mere effektiv,” siger direktør for signaler i Banedanmark, Kirsten Winther Jørgensen.
Ud over at lette arbejdet for trafiklederne, kommer opdateringen til at rette fejl, så systemet kører bedre. I perioden efter at signalsystemet er blevet opdateret, må der forventes børnesygdomme, hvorfor Banedanmark og leverandøren være ekstra opmærksomme på fejl, og der vil være beredskab klar til at rette op.
”Det nye digitale signalsystem kommer på sigt til at betyde færre fejl og forsinkelser – også selvom vi på den korte bane indimellem er nødt til at forstyrre togtrafikken. For hver strækning vi tager i brug med det nye system, bliver vi og leverandøren bedre til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå, og samtidig bliver selve systemet stadig mere stabilt,” siger Kirsten Winther Jørgensen.
Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen eller MitTog-appen i weekenden, hvor arbejdet står på.
Fakta
- Togdriften indstilles på nedenstående strækninger fredag den 28. februar kl. 21.50 og genoptages mandag den 3. marts kl. 04:30
- Roskilde–Køge (Lokaltog)
- Køge–Næstved
- Næstved-Nykøbing F
- København–Køge Nord-Ringsted
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.
Bedårende bi er flyttet ind et nyt sted i banenaturen
Et simpelt og billigt biodiversitetsprojekt i Banedanmark har vist fine resultater, og nye insekter og planter er nu at finde i naturen langs jernbanen mellem Fredericia og Padborg.