Ny organisering gør Banedanmark klar til fremtidens udfordringer

Den 1. april trådte en ny organisering i kraft i Banedanmark, og nu er også den nye direktion på plads. Ændringerne skal gøre Banedanmark endnu bedre til at prioritere og samarbejde på tværs af organisationen om de mange opgaver, der venter de kommende år.
Banedanmarks nytiltrådte administrerende direktør, Peter Jonasson, mener, at Banedanmark med ændringerne står godt rustet til fremtiden.
”Der er travlt på banen. Vi vedligeholder, fornyer, elektrificerer og digitaliserer en gammel infrastruktur, som virkelig trænger. Nu har vi fået en ny organisationsstruktur og direktion på plads, og sammen med alle Banedanmarks dygtige medarbejdere skal det sikre, at vi når i mål med alle de projekter som i disse år moderniserer vores bane,” siger Peter Jonasson.
Banedanmarks nye organisation består af fem divisioner, med hver sin direktør:
- Strategisk Prioritering, Planlægning & Projekter - direktør Anne Hougaard Olesen, som desuden også er udpeget som ny viceadministrerende direktør.
- Sikkerhed, Jura & Indkøb - direktør Thomas Fog Christensen.
- Teknik & Udførelse - direktør er Claus Scheel Hincke.
- IT & Digital Transformation – direktør Kirsten Winther Jørgensen.
- Trafik – direktør Peter Svendsen.
Peter Jonasson overtog posten som administrerende direktør den 1. februar

Organisationsdiagram
Banedanmark består af fem divisioner og en tværgående stab og ledes af adm. direktør Peter Jonasson.


Løvfald
Sådan arbejder vi sammen med togselskaberne, så togene også kører til tiden, når det er løvfaldssæson.
Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

Nu begynder sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning
Arbejdet med at sporforny jernbanen mellem Roskilde og Ringsted begynder igen i september, og projektet på strækningen forventes helt afsluttet til januar.

Klap og knækpølser på Kong Frederik IX’s Bro
Mere end 1500 borgere kiggede forbi, da Banedanmark åbnede byggepladsen ved Kong Frederik IX's bro i Nykøbing Falster. Her kunne de besøgende bl.a. opleve de tonstunge broelementer, der snart vil forbinde Lolland og Falster med et nyt jernbanespor.