Turbo på udskiftning af sporskifter

Banedanmark har reduceret tidsforbruget på den komplekse udskiftning af sporskifter med næsten 70 procent. Det betyder kortere sporspærringer, mens vi arbejder, og dermed mindre påvirkning af togtrafikken.
Det er ikke ofte, at man kan optimere tidsforbruget på komplekse sporarbejder i den størrelsesorden. Men det er lykkedes Banedanmark at skære den tid, vi bruger på udskiftning af sporskifter, ned til en tredjedel. Fra ca. 100 timer til ca. 32 timer pr. sporskifte. Det er resultatet af et netop afsluttet forbedringsprojekt.
”Formålet har været at opnå en langt mindre punktlighedspåvirkning fra det kritiske arbejde med at lægge og udskifte sporskifter. Det har vi gjort ved at tilrettelægge vores arbejde klogere, så vi har reduceret det samlede tidsforbrug. Det medfører kortere sporspærringer og dermed mindre påvirkning af togtrafikken,” fortæller projektdirektør i Banedanmark Kristian Fevejle Andersen.
Et sporskifte er det sporelement, der gør det muligt for togene at skifte fra et spor til et andet, så de kan skifte retning eller passere hinanden. Det er komplekst at lægge et sporskifte, fordi det kræver præcision at koble to spor sammen, og fordi det samtidig stiller høje krav til sikring. I alt er der over 3.700 sporskifter i Banedanmarks spornet.
Europæisk inspiration og best practice
Konkret er det lykkedes at reducere tidsforbruget med 70 procent ved at skrue på en række forskellige knapper i sporskiftearbejdet – herunder justering af krav til logistik, udstyr, produktionstid, parallelarbejde samt bedre opgavestyring under selve udførelsen.
Projektet har blandt andet fået hjælp fra eksperter fra Danmark og Tyskland, der har rådgivet om optimeringsmuligheder, og der er hentet inspiration fra Østrig og England, som har erfaringer på området.
”På den baggrund har vi først optimeret det nye koncept teoretisk, og så har vi været ude og teste det i virkeligheden, hvor vi har opsamlet data, som vi efterfølgende har analyseret på. Konceptet har altså udviklet sig gennem processen, og det står på skuldrene af best practice både internt i Banedanmark og i andre europæiske lande,” fortæller Kristian Fevejle Andersen.
Næste skridt bliver fire opfølgende pilotprojekter i Høje Taastrup, der yderligere skal teste det nye koncept for udskiftning af sporskifter.
”Målet er, at vores nyudviklede metode vil resultere i en helt ny rammeaftale, der baner vejen for en længerevarende samarbejdsaftale med en leverandør. Et sådant kæmpeudbud kunne også have international interesse,” siger Kristian Fevejle Andersen.
Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

Aarhusiansk jernbanehistorie gennem minder på skinner
Mange har minder, der er forbundet med jernbanen i og omkring Aarhus. Minderne blev indsamlet ved et arrangement på Aarhus Hovedbanegård tidligere på året, hvor mere end 200 aarhusianere byttede et minde for et lille stykke skinne fra Hovedbanegården i forbindelse med opstarten af byggeriet.

Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen
Cykel- og gangsti bliver omlagt.

Sporfornyelsen på Aarhus Hovedbanegård tager form: Se udviklingen siden maj
Arbejdet med at bygge de nye spor og perroner på Aarhus H skrider hastigt fremad. I maj 2025 var skinner, sveller og ballast fjernet i spor 4-7, og hele området var gravet op.