Turbo på udskiftning af sporskifter

Banedanmark har reduceret tidsforbruget på den komplekse udskiftning af sporskifter med næsten 70 procent. Det betyder kortere sporspærringer, mens vi arbejder, og dermed mindre påvirkning af togtrafikken.
Det er ikke ofte, at man kan optimere tidsforbruget på komplekse sporarbejder i den størrelsesorden. Men det er lykkedes Banedanmark at skære den tid, vi bruger på udskiftning af sporskifter, ned til en tredjedel. Fra ca. 100 timer til ca. 32 timer pr. sporskifte. Det er resultatet af et netop afsluttet forbedringsprojekt.
”Formålet har været at opnå en langt mindre punktlighedspåvirkning fra det kritiske arbejde med at lægge og udskifte sporskifter. Det har vi gjort ved at tilrettelægge vores arbejde klogere, så vi har reduceret det samlede tidsforbrug. Det medfører kortere sporspærringer og dermed mindre påvirkning af togtrafikken,” fortæller projektdirektør i Banedanmark Kristian Fevejle Andersen.
Et sporskifte er det sporelement, der gør det muligt for togene at skifte fra et spor til et andet, så de kan skifte retning eller passere hinanden. Det er komplekst at lægge et sporskifte, fordi det kræver præcision at koble to spor sammen, og fordi det samtidig stiller høje krav til sikring. I alt er der over 3.700 sporskifter i Banedanmarks spornet.
Europæisk inspiration og best practice
Konkret er det lykkedes at reducere tidsforbruget med 70 procent ved at skrue på en række forskellige knapper i sporskiftearbejdet – herunder justering af krav til logistik, udstyr, produktionstid, parallelarbejde samt bedre opgavestyring under selve udførelsen.
Projektet har blandt andet fået hjælp fra eksperter fra Danmark og Tyskland, der har rådgivet om optimeringsmuligheder, og der er hentet inspiration fra Østrig og England, som har erfaringer på området.
”På den baggrund har vi først optimeret det nye koncept teoretisk, og så har vi været ude og teste det i virkeligheden, hvor vi har opsamlet data, som vi efterfølgende har analyseret på. Konceptet har altså udviklet sig gennem processen, og det står på skuldrene af best practice både internt i Banedanmark og i andre europæiske lande,” fortæller Kristian Fevejle Andersen.
Næste skridt bliver fire opfølgende pilotprojekter i Høje Taastrup, der yderligere skal teste det nye koncept for udskiftning af sporskifter.
”Målet er, at vores nyudviklede metode vil resultere i en helt ny rammeaftale, der baner vejen for en længerevarende samarbejdsaftale med en leverandør. Et sådant kæmpeudbud kunne også have international interesse,” siger Kristian Fevejle Andersen.

Kæmpemaskinen Anne pakker skærver i Banegraven
Mens regnen siler ned over Aarhus, summer banegraven af liv. Under Bruuns Bro og i stationssporene tager fremtidens jernbane form - blandt andet med hjælp fra 170 ton tunge Anne.

Nedtagning af cykelparkering på Bruuns Bro i Aarhus udskydes
Trædækket på Bruuns Bro i Aarhus, som benyttes som parkeringsområde for cykler, bliver stående i den nærmeste fremtid. Banedanmark har udskudt nedtagningen på grund af tekniske udfordringer.

Byggeriet på Aarhus H: Så langt er vi nået på et halvt år
Hovedbanegården i Aarhus gennemgår i øjeblikket en stor forvandling med nye, længere perroner, nyt digitalt signalsystem og elektrificering.
Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.