Banedanmarks overvågningssystem fanger dæmningsskred i tidligt stadie ved Funder

Strækningen mellem Engesvang og Silkeborg vil være spærret de næste fire uger. Banedanmark udbedrer et begyndende dæmningsskred efter varsling fra intelligent sensorsystem.
Fra den 20. januar og fire uger frem til den 18. februar må passagererne, der rejser mellem Herning, Engesvang og Silkeborg, væbne sig med ekstra tålmodighed.
Banedanmark er nødt til at spærre sporet for at udbedre 100 meter dæmning ved Funder Bakke, så dæmningsskredet ikke udvikler sig yderligere.
"Vores intelligente sensorsystem har i starten af januar varslet os om, at dæmningen ved Funder er i bevægelse og i et tidligt stadie af et dæmningsskred. Vi havde i forvejen planlagt at lave dæmningen til sommer, men med den seneste varsling kan vi allerede nu sætte ind proaktivt og udbedre skaderne, inden det udvikler sig til et mere langvarigt og akut sporarbejde til gene for passagererne," siger sektionschef ved Infrastruktur i Banedanmark Anders Muus.
Mens trafikken er indstillet, indsætter GoCollective togbusser på strækningen.
"Vi er kede af denne forstyrrelse. Det er meget beklageligt, at der skal være den slags udfordringer med at yde den service, vi gerne vil. Vi forstår passagerernes ærgrelse til fulde - og vi deler den. Der indsættes togbusser på alle de aflyste afgange," fortæller Erik Poulstrup, der er direktør for GoCollective.
Frem mod spærringen er det fortsat sikkert at køre tog på strækningen med nedsat hastighed til 40 km/t, og der er indsat sporvagt døgnet rundt til at overvåge dæmningen.
Øget nedbør, øget risiko for dæmningsskred
Selvom jernbanedæmningerne er bygget til at modstå vand, så er der øget risiko for dæmningsskred i det våde vinterhalvår.
"Vi befinder os i den vådeste periode af året med højtstående grundvand og masser af nedbør, som truer vores dæmninger. Derfor er vi også meget glade for at se, at vores overvågningssystem virker, som det skal, så vi kan sætte ind i god tid og forebygge større skader på dæmningen," siger Anders Muus.
Faktaboks: Hvad skal der laves?
- 100 meter dæmning i 10 meters højde skal udbedres.
- 160 meter spor skal fjernes for at kunne komme ind med de store maskiner og udskifte den dårlige jord med ny, god grus under sporet.
- GoCollective indsætter togbusser mellem Herning og Silkeborg samt mellem Engesvang og Silkeborg i perioden, hvor dæmningen skal laves. Rejseplanen vil løbende være opdateret med trafikale ændringer.

Skybrud og kraftig regn på banen
Kraftig regn øger risikoen for dæmningsskred. Jernbanedæmningerne er bygget til at modstå vandet.
Læs mere om dæmningerne
Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

Aarhusiansk jernbanehistorie gennem minder på skinner
Mange har minder, der er forbundet med jernbanen i og omkring Aarhus. Minderne blev indsamlet ved et arrangement på Aarhus Hovedbanegård tidligere på året, hvor mere end 200 aarhusianere byttede et minde for et lille stykke skinne fra Hovedbanegården i forbindelse med opstarten af byggeriet.

Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen
Cykel- og gangsti bliver omlagt.

Sporfornyelsen på Aarhus Hovedbanegård tager form: Se udviklingen siden maj
Arbejdet med at bygge de nye spor og perroner på Aarhus H skrider hastigt fremad. I maj 2025 var skinner, sveller og ballast fjernet i spor 4-7, og hele området var gravet op.