Banedanmark styrker sikkerheden på byggepladser
Det betyder, at alle, der arbejder og færdes på Banedanmarks bygge-anlægspladser, fremover skal bære fuldt klasse 3 reflekstøj, sikkerhedsstøvletter og sikkerhedshjelm. Derudover skal man have høreværn og øjenværn let tilgængeligt.
”Med de skærpede krav bliver det nemmere at gøre det rigtigt, fordi kravene om klasse 3-tøj, sikkerhedsstøvletter og hjelm fremover gælder overalt. Det er et vigtigt skridt i forhold til at styrke sikkerheden på Banedanmarks bygge-anlægspladser, og vi håber, at kollegerne tager godt imod dem ude på pladserne og straks hopper i den rette beklædning”, siger arbejdsmiljøchef Uffe Halldorsson.
Kravene til reflekstøj, sikkerhedsfodtøj, hjelm og personlige værnemidler gælder allerede for Banedanmarks ansatte, mens der vil være en implementeringsperiode for eksterne entreprenører, hvorefter reglerne træder endeligt i kraft pr. 1. januar 2026 for alle, der befinder sig på en bygge-anlægsplads. Du kan finde mere information på Bane.dk: Arbejdsmiljø | Banedanmark.
Mindst 35 gange er Banedanmarks broer blevet påkørt i år
Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer.
Du kan ikke lige nå det…
Antallet af registrerede nærved-hændelser i overkørsler, er steget markant.
Ombygningen af Hillerød Station går ind i ny fase
I september ankommer broelementerne til den nye gangbro på stationen. Elementerne skal samles og klargøres inden de skal løftes på plads i begyndelsen af oktober. Arbejdet giver ændringer for bus-og togtrafikken og i adgangsforholdene på stationen.
Banedanmark får ny direktør for Vedligehold
Nicolai Smidt Sigsgaard bliver ny direktør for Vedligehold i Banedanmark.