Større maskiner, færre folk i sporet

Aarhus Helhedsløsning – den store ombygning af Aarhus med nye spor, nye perroner og nyt signalsystem nærmer sig afslutningen, og nu venter så elektrificeringen.

Ombygningen er den største siden midten af 1990’erne, hvor der på en periode over flere år blev sporombygget og skiftet sikringsanlæg på Aarhus H.

Jernbanen har ændret sig meget på de omkring 30 år, og det samme har arbejdsmetoderne, fortæller Jan Rudebeck, der stod i sporet i 1990’erne, og som efter 44 begivenhedsrige år på banen er afgående byggechef på Aarhus Helhedsløsning.

”I forhold til sporfornyelsen for 30 år siden, så er den største forskel, at der dengang var flere folk i sporet og meget mere manuelt arbejde. Vi stod med greb og justerede ballasten, indtil stoppemaskinen kom, og da sporprojekterne også blev gennemført i vintermånederne, lå der vintermåtter overalt, så vi ikke gled i sporet. Skærverne skulle nogle gange tøs op, for ellers kunne de ikke komme ud af den vogn, de lå i,” fortæller han.

Maskinerne er blevet større og mere effektive. For eksempel har lastbilmonterede kraner overtaget meget af arbejdet efter de kørekraner, man benyttede tidligere og stadig bruger, når det er hensigtsmæssigt. Og det håndværktøj, jernbanearbejderne brugte, da Jan Rudebeck begyndte ved banen, står i dag og samler støv – hvis det overhovedet findes endnu.

Miljøsynet har ændret sig

Tilbage i 1990’erne blev de store jernbaneprojekter udført af medarbejdere med DSB-logo på ryggen – med hjælp fra enkelte underentreprenører til opgaver som det indledende gravearbejde. I dag har Banedanmark ansvaret for projektet, mens mange af arbejdsopgaverne er lagt ud til entreprenørerne.

Blandt de ting, der har ændret sig gennem årene, er synet på miljøet. Hvor man i 1980’erne og 1990’erne – groft sagt – gravede et hul til affaldet, så er der i dag et helt andet fokus på genanvendelse og bortskafning af materialer.

”Da jeg begyndte ved jernbanen, var det normalt at grave et hul til affald, når vi termitsvejsede. I dag er der heldigvis meget mere respekt for miljøet, og ingen graver længere kabler eller andet affald ned,” siger Jan Rudebeck.

Med 44 år ved jernbanen har Jan Rudebeck været en del af rigtig mange projekter – små, store og rigtig store: Ballerup Station, Aalborg Station, sporfornyelser på S-banen, på København H og på en række jyske strækninger.

”I dag står jeg oppe på en bro eller sidder på et kontor og holder snor i den samme type medarbejdere, som jeg for 40 år siden gik med i sporet iført orange kedeldragt. Men arbejdet er i bund og grund det samme, selv om vi ikke længere bruger de tunge, manuelle Jackson-stamper til at pakke ballasten, og selv om vi ikke skal tø skærverne op ved hjælp af en brænder,” fortæller han.

Og selv om Jan Rudebeck er i gang med sit allersidste projekt, så lever hans arbejde stadig ude i infrastrukturen.

”Når vi er i gang med at ombygge det, jeg for cirka 35 år siden selv var med til at ombygge, så bliver det tydeligt, at jeg har været med til en hel del i mit arbejdsliv på jernbanen,” siger Jan Rudebeck.