Når banen lægger arm med Kong Vinter
Banedanmark forbereder sig altid på vintervejret, så passagererne kan komme så godt frem som muligt. Men indimellem viser Kong Vinter sine tænder, og så rykker Banedanmark i sporet.
Indimellem overtrumfer vejrguderne selv de bedste planer og spiller banen et puds med sne og blæst.
Det skete fx i onsdags, hvor tungt snefald fik træer til at vælte på stribe, togtrafikken blev indstillet på flere strækninger i Nordjylland og seje Banedanmark-kolleger fik travlt med at komme i sporet.
Når der er optræk til heftigt snevejr, rykker Banedanmarks beredskab sammen i bussen.
”I Banedanmark følger vi altid DMI’s vejrprognoser nøje, og når der er optræk til voldsomt snevejr, så sørger vi for, at der står mandskab parat til at rydde sporene for væltede træer og sne,” siger Claus Bendix Christiansen, sektionschef i Banedanmarks Trafikdivision.
Forud for en snestorm er trafiktårnene i tæt dialog med de gode kolleger med motorsavene, ligesom trafikken nøje koordineres med jernbanevirksomhederne efter vejrforholdene.
Og skulle uheldet være ude, så rykker Banedanmark ud i sporene, så togene hurtigst muligt igen kan køre.
”I Banedanmark er vi glade for, at vi har så mange af hverdagens helte med på holdet, der i blæst, sne og slud sørger for, at togene kan komme ud. Banedrift er en udendørssport – det kan ikke være anderledes – og vi er heldige, at gode kolleger står på spring til at sørge for, at trafikken flyder”.
Taktile fliser viser vejen på de nye perroner
Det er blevet lettere for mennesker med synshandicap at færdes på Aarhus Hovedbanegård. Med den nye opgradering af perronerne på Hovedbanegården bliver der nemlig lagt helt nye taktile ledelinjefliser.
Nu kører togtrafikken igen i Aarhus
Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift kører togene igen til og fra Aarhus
Ny bro giver plads til køreledningerne
Lidt syd for Aarhus – i forstaden Kongsvang – udskifter Banedanmark en jernbanebro, så der bliver plads til køreledningerne i det spor, der går under broen.
Banedanmark og togselskaber er klar til 11 dage uden togdrift i Aarhus
Togtrafikken til og fra Aarhus er indstillet fra den 16. til 27. januar, mens Banedanmark sætter fuld kraft på ombygningen af jernbanen. Trafikken nordpå er spærret i tre måneder.