Sådan scanner Banedanmark jernbanen

Scanning giver bedre overblik over jernbanen

Det er nu muligt at opmåle jernbanen digitalt, hvilket giver et endnu bedre grundlag for at arbejde med løbende at forbedre jernbanen og skabe fremtidens jernbane. Metoden hedder LiDAR og er oprindeligt udviklet til fly.

Jernbanen scannes med en digital laserscanner monteret på et arbejdskøretøj, der gennemkører jernbanen, og resultatet er en punktsky af data, der giver et nøjagtigt og præcist billede af jernbanen og dens elementer. Med de digitale scanninger får vi et endnu bedre datagrundlag for vores løbende arbejde med at forbedre infrastrukturen, så jernbanen kan blive endnu mere sikker og attraktiv for passagerne. I 2019 blev der scannet 1166 km jernbane, i 2020 scannede Banedanmark end det dobbelte, mens der i 2021 igen blev scannet 1854 kilometer bane.

Nøjagtigt billede af jernbanen


LiDAR er en sammenstilling af "Light Detection And Ranging" og er oprindelig udviklet til at måle blandt andet højdeforskelle i landskabet fra fly. En Lidar-scanning giver et meget nøjagtigt billede af, hvordan jernbanen ser ud. Optagelsen med laserscanneren foregår med max. 70 km/t og resulterer i 3D digitaliseret data, der med 15 millimeter præcision i forhold til spormidten viser, hvor objekter langs banen er placeret og selve jernbanens komponenter; skinner, kørestrøm og ballast.

Scanningen giver store mængder brugbare data om jernbanen. I 2019 gennemkørte en trolje med digitalt laser-scanningsudstyr 1166 kilometer jernbane på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Teststrækningerne var nøje udvalgt i forhold til at få et repræsentativt udsnit: Der var både strækninger med træer og buske langs banen og med kørestrøm, så vi kunne teste forskellige kategorier af data.

I 2020 blev den resterende del af jernbanen scannet, og i juni 2021 scannede vi igen 1854 kilometer af banen.  Det drejede sig om hovedstrækningen på Sjælland fra København til Korsør, Den nye bane København-Ringsted, strækningen fra Ringsted til Vordingborg samt Svendborgbanen og en række jyske regional- og lokalstrækninger. 

Digital punktsky


Opmålingen giver Banedanmarks specialister en digital datasky af målepunkter, de kan dykke ned i og bagefter hive ind i forskellige systemer og behandle. Det er eksempelvis muligt at få vist et nøjagtigt tværsnit af sporet og se, om ballasten er jævnt fordelt i sporet. Selve strækningsfilmen med 360 graders-billeder, som også er en af de leverancer, der kommer ud af laserscanningen, kan man bruge til at få et tredimensionelt her-og-nu billede af jernbanen.

Farven fra 360 graders-filmen er benyttet til at kategorisere træer og buske langs banen og se, om der er noget, der af sikkerhedsmæssige årsager skal klippes ned, fordi det bevæger sig ind i den såkaldte fritrumsprofil for vegetation.

Fritrumsprofilen er de specifikke regler og normer omkring den frie rum, der skal være rundt om toget, så det kan passere uden problemer. Det skal man også bruge for at se om såkaldte usædvanlige transporter (UT) kan komme igennem på strækningen.

I forhold til vedligehold af jernbanen giver scanningen mange gevinster. Indtil nu har opmåling af jernbanen næsten kun været en manuel proces, hvor landmålere har været ude i sporet og måle op. Nu er der hele tiden data ved hånden, og Banedanmark sparer både tid og ressourcer. Samtidigt øger vi sikkerheden, da der ikke skal folk i sporet for at opmåle dette data.

Trafikalt er det heller ikke nødvendigt at spærre for trafikken for at måle jernbanen op, da kørslen med laserescanneren kan passes ind i den øvrige togtrafik. Projektering og udbud af vores anlægsprojekter kan også drage fordel af LiDAR-scanningen, og give et bedre analysegrundlag for Banedanmarks arbejde med at skabe en endnu mere attraktiv og sikker jernbane.

værd at vide om banen