Godkendelse af entreprenører

For at levere jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til os, skal I som entreprenørvirksomhed godkendes af os.
For at opnå en godkendelse skal I sende en ansøgning, hvori I dokumenterer, at I efterlever vores retningslinjer, som er udgangspunkt for godkendelsen.

Godkendelsesproces

Den 1. januar 2017 indførte vi en ny godkendelsesproces for entreprenører, der vil levere jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til os.
Den nye godkendelsesproces betyder, at vi stiller skærpede krav til jeres kompetencestyring og dokumentation. Vi ønsker alle en sikker jernbane, og det forudsætter bl.a., at I som entreprenører kender de præcise krav der kræves for at levere jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark.

Retningslinjer

Retningslinjerne (2017) for godkendelse af entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser skal følges for at blive godkendt. Vi har lavet en læsevejledning for udvalgte kravpunkter i retningslinjerne.

Ansøgning

Ved ansøgning om godkendelse skal nedenstående ansøgningsskema udfyldes og indsendes sammen med relevante dokumenter. Af hensyn til sagsbehandlingstiden skal ansøgningen være os i hænde senest fire uger før, I ønsker godkendelse.

Hent ansøgningsskema til sikkerhedsgodkendelse efter 2017-retningslinjer

Dispensation

Ønskes der dispensation i forhold til den jernbanesikkerhedsansvarliges eller dennes stedfortræders SR-kompetencer skal nedenstående skema bruges.

Hent ansøgning om dispensation

Jernbanesikkerhedsansvarlig

Som beskrevet i retningslinjerne skal I som godkendt entreprenør have en jernbanesikkerhedsansvarlig. Ved ferie eller sygdom kan I uddelegere funktionen til en anden medarbejder, der betegnes som en fast stedfortræder. Herunder findes skemaer der kan bruges ved permanent skift af den jernbanesikkerhedsansvarlige eller dennes faste stedfortræder. 

Permanent skift af jernbanesikkerhedsansvarlig eller dennes stedfortræder version 2

Jernbanevirksomheder og Retningslinjer for godkendelse af entreprenører

Jernbanevirksomheder der har sikkerhedscertifikat fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal som udgangspunkt ikke godkendes til at levere jernbanesikkerhedsmæssige ydelser. Dette gælder dog kun, hvis jernbanevirksomhederne som de eneste ydelser leverer: ”Rullende materiel” med attest og ”Lokomotivførere”.

Hvis jernbanevirksomheden imidlertid også leverer andre jernbanesikkerhedsmæssige ydelser som  eksempelvis ”Rullende materiel” uden attest, ”Maskinfører” og ”Rangerleder”, så skal virksomheden godkendes efter gældende Retningslinjer for godkendelse af entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark.

Kontakt kogs-entrepr@bane.dk, hvis der er spørgsmål til dette.

Arkiv

Hvis du har brug for at se en tidligere version af ”Retningslinjer for godkendelse af entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark”, så skriv til kogs-entrepr@bane.dk. Herefter vil Banedanmark hurtigst muligt fremsende den ønskede version af retningslinjerne til dig.