Skinnefræseren er i sporet igen

Den 155 tons tunge skinnefræser gæster Sjælland, Jylland, Falster og Storebæltsbroen i løbet af april og maj, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.

Den 155 tons tunge skinnefræser gæster såvel Sjælland som Jylland i løbet af april og maj, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.

Det er forår, og skinnefræseren gør klar til den første af sine to årlige turnéer i Danmark. Specialtoget, der kan fræse en millimeter stål af skinnerne i en arbejdsgang, er en vigtig del af vedligeholdelsesindsatsen i Banedanmark. For når vi fræser de små revner, der dårligt kan ses med det blotte øje, væk, så holder stålet længere, og togene skal ikke sætte tempoet ned.

I år lægger skinnefræseren ud med et par kørsler i Syd- og Sønderjylland, og herefter besøger det 155 tons tunge specialtog Storebæltsbroen, inden det fortsætter turen på Sjælland. Sæsonen slutter skinnefræseren med et par uger i det jyske.

Køreplanen er lagt efter et andet tog – måletoget – har været ude at inspicere det statslige jernbanenet, og skinnefræseren kommer på årets forårsturné rundt til både stærkt trafikerede strækninger og til baner, hvor trafikken er knap så intens.

”Skinnerne holder længere, og risikoen for skinnebrud mindskes, når vi fræser revnerne væk.  Det bliver også lettere for togene at overholde køreplanerne, for der bliver er færre steder, hvor togene skal sætte tempoet ned, og samtidig holder vi skinnenettet i god form, hvilket giver færre skader og bedre komfort på togturen,” siger Pernille Skovrup, sektionschef i Banedanmark.

Skinnerevnerne kan dårligt ses med det blotte øje, så det er præcisionsarbejde af rang, der foregår nat efter nat i den kommende tid. Med på fræsetoget er et hold specialister, der styrer såvel fræseren som de slibe- og fræsehjul, der er i arbejde. Når fræsehjulene er i gang, kryber fræsetoget sig fremad i et tempo på 400 til 600 meter i timen, og i arbejdsgangen kan togets fræsehjul dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage. 

Fræsetoget behøver normalt 1-3 passager for at fjerne en revne, og på en nat kan skinnefræseren fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.

”Det er vigtigt med en effektiv vedligeholdelsesindsats, ligesom det er vigtigt, at trafikken forstyrres mindst muligt. Derfor kører skinnefræseren om natten, hvor der er færre tog at tage hensyn til,” siger Pernille Skovrup.

Vedligehold betaler sig
For Banedanmark er det vigtigt, at alle komponenterne på jernbanen ikke blot fungerer – men at de også fungerer længst muligt. Skinner, sporskifter, ballast, bomme og al det andet hardware på banen bliver udskiftet, når de forskellige dele har nået deres udløbsdato.

Er jernbanen godt vedligeholdt, så holder de enkelte dele længere, hvilket sparer jernbanen for udgifter og passagererne for ærgrelser. I det lys er skinnefræsningen en vigtig opgave, fordi nattens arbejde med specialtoget forlænger skinnernes levetid.

Fræsningen er en del af den forebyggende indsats, der forlænger skinnernes levetid og reducerer støjen fra banen. Forudgående dataanalyser sikrer grundlaget for det mest optimale vedligehold, som samlet set og på lang sigt giver lavere omkostninger og færre forsinkede tog.

Fakta:

  • Fræsetoget er knap 44 meter langt
  • Vægten er 155 ton med fræsespånerne.
  • Fræsetoget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side.
  • Afhængig af, hvor store revnerne er, og hvor på jernbanenettet de befinder sig, kan skinnefræseren fjerne op til ti revner per nat.
  • Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder, mens klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads.

 

 

Læs mere om skinnefræseren og se en video af skinnefræseren i arbejde

 

Skinnefræseren kører efter følgende program:

5.-6. april                            Rødekro-Padborg

6.-7. april                                Vamdrup-Lunderskov

7.-8. april                                 Korsør-Nyborg

8.-9. april                                 Korsør-Nyborg

9.-10. april                              Korsør-Nyborg

10.-11. april                            Korsør-Nyborg

11.-12. april                            Korsør-Nyborg

12.-13. april                            Korsør-Nyborg

 

13.-14. april                            København-Køge Nord

14.-15. april                            København-Køge Nord

15.-16. april                            København-Køge Nord

16.-17. april                            Borup-Ringsted

17.-18. april                            Ringsted-Borup

18.-19. april                            Ringsted-Borup

 

19.-20. april                        Vordingborg-Eskilstrup

20.-21. april                           Eskilstrup-Vordingborg

21.-22. april                           Nykøbing Falster-Vordingborg

22.-23. april                           Nykøbing Falster-Eskilstrup

23.-24. april                           Nykøbing Falster-Eskilstrup

24.-25. april                           Eskilstrup-Vordingborg

25.-26. april                           Nykøbing Falster-Vordingborg

 

26.-27. april                           Viby Sjælland-Roskilde

27.-28. april                           Viby Sjælland-Roskilde

 

28.-29. april                           København H-Ørestad

29.-30. april                           København H-Ørestad

30. april-1. maj                      København-Københavns Lufthavn

1.-2. maj                                København-Høje Taastrup

 

2.-3. maj                                  Viby Sjælland-Borup

3.-4. maj                                  Viby Sjælland-Roskilde

4.-5. maj                                  Viby Sjælland-Roskilde

5.-6. maj                                Borup-Roskilde

6.-7. maj                                Borup-Viby Sjælland

7.-8. maj                                Ringsted-Viby Sjælland

8.-9. maj                              Korsør-Slagelse

9.-10. maj                                Slagelse-Borup

10.-11. maj                             Viby Sjælland-Borup

 

11.-12. maj                             Køge-København H

12.-13. maj                             Tureby-Køge

13.-14. maj                             Haslev-Herfølge

14.-15. maj                             Haslev-Tureby

15.-16. maj                             Tureby-Næstved

 

17.-18. maj                             Lem-Ringkøbing

18.-19. maj                             Ringkøbing-Lem

19.-20. maj                             Ringkøbing-Holstebro

20.-21. maj                             Holstebro-Vemb

21.-22. maj                             Holstebro-Vemb

22.-23. maj                             Holstebro-Vemb

23.-24. maj                             Holstebro-Vemb

24.-25. maj                           Holstebro-Vemb

 

25.-26. maj                             Langå Station

26.-27. maj                             Langå-Hobro

27.-28 maj                              Langå-Randers

 

28.-29. maj                             Fredericia-Børkop

29.-30. maj                             Skanderborg-Horsens

30.-31. maj                             Horsens-Hedensted

 

 

Standpladser:

6. april                                Fredericia

7.-12. april                              Nyborg

13.-15. april                            Vigerslev

16.-18. april                            Ringsted

19.-26. april                           Vordingborg

27. april-1. maj                      Vigerslev

2.-10. maj                                Ringsted

11.-15. maj                             Køge

17.-25. maj                             Holstebro

26.-27. maj                             Langå

28.-30. maj                             Horsens

 

Seneste nyt fra Banedanmark