Eltog giver mindre behov for ventilation på Nørreport Station
Eltogene har over de seneste år i høj grad erstattet dieseltogene på strækningen fra København H til Østerport. Behovet for ventilation på fjerntogsperronen er derfor mindre.
Forestil dig en landsby med 140 huse - og sluk så for strømmen i alle husstande i et år. Det er energibesparende, men måske ikke den mest tillokkende måde at spare megawatttimer på.
Heldigvis kan der også spares på energien på andre måder.
Banedanmark har 15 ventilationsanlæg på Nørreport Station – 11 på fjernbanen og fire på S-bane. Tidligere kørte de døgnet rundt – året rundt – for at sikre sig, at luften var frisk nok til passagererne. Men nu, hvor langt de fleste af fjerntogene er eltog, så er der slet ikke samme behov for ventilation.
Faktisk har Banedanmark kunnet skrue ned for ventilationen i en grad, så luftgennemstrømningen er blevet halveret – uden at luftkvaliteten på perronerne er blevet dårligere.
”De gamle dieseltog forurenede meget, og det var derfor nødvendigt med en kraftig udsugning for at overholde reglerne for, hvor ren luften skal være. Selv efter den store ombygning af Nørreport i 2014 og 2015 var det nødvendigt at have ventilationen kørende døgnet rundt. Men efterhånden som DSB indsatte de eldrevne Vectron-lokomotiver, og der dermed kørte færre dieseltog gennem Boulevardtunnelen, kunne vi se, at det ikke var nødvendigt at have ventilationen kørende døgnet rundt,” fortæller Jesper Sejerø, sektionschef i Banedanmark.
Mindre CO2 – mindre regning
Der skal langt mindre end halvt så megen energi til at holde ventilationen på det nuværende niveau – også selv om der skal skrues op for ventilationen, når et dieseltog en sjælden gang kører gennem Boulevardtunnelen mellem København H og Østerport.
I strøm sparer Banedanmark 625 MWh på et år, hvilket svarer til et års strømforbrug for 140 husstande. I kroner og ører er det over en halv million kroner – helt præcis 567.670 kroner.
Der har, efter der er skruet ned for ventilationen, ikke været vanskeligheder med at overholde de tilladte niveauer for luftkvaliteten – de såkaldte NOx-niveauer, som er det, der svier i mund og øjne.
Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.
Aarhusiansk jernbanehistorie gennem minder på skinner
Mange har minder, der er forbundet med jernbanen i og omkring Aarhus. Minderne blev indsamlet ved et arrangement på Aarhus Hovedbanegård tidligere på året, hvor mere end 200 aarhusianere byttede et minde for et lille stykke skinne fra Hovedbanegården i forbindelse med opstarten af byggeriet.
Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen
Cykel- og gangsti bliver omlagt.
Sporfornyelsen på Aarhus Hovedbanegård tager form: Se udviklingen siden maj
Arbejdet med at bygge de nye spor og perroner på Aarhus H skrider hastigt fremad. I maj 2025 var skinner, sveller og ballast fjernet i spor 4-7, og hele området var gravet op.