Nyt signalsystem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg

I perioden fra midten af maj til midten af juni 2023 tager Banedanmark et nyt, digitalt signalsystem i brug på jernbanen mellem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg. Formålet er flere tog til tiden og en mere stabil togdrift.


De gamle analoge signaler langs jernbanen mellem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg bliver dette forår erstattet af et nyt digitalt signalsystem.

Udskiftningen er nødvendig, fordi de gamle analoge signaler er udtjente og årsag til mange fejl. Det nye signalsystem vil på sigt give færre signalfejl, flere tog til tiden og bedre trafikinformation.

Arbejdet er planlagt i flere etaper for at påvirke tog- og vejtrafikken mindst muligt. Der vil dog være perioder med togbusser på strækningerne, og perioder med omkørsler for vejtrafikken i forbindelse med arbejdet i overkørselsanlæggene. 

For dig som togpassager: 

Togpassagerer opfordres til at planlægge rejsen på Rejseplanen. Det vil desuden være muligt at holde sig opdateret om perioder med togbusser på jernbanevirksomhedernes hjemmesider:

Holstebro-Ringkøbing-Skjern:  Midtjyske Jernbaners hjemmeside
Esbjerg-Skjern-Herning: Arrivas hjemmeside

For dig som nabo: 

I forbindelse med, at Banedanmark tager det nye digitale signalsystem i brug, skal vi bl.a. udskifte og opgradere udstyret i overkørsler på strækningen. Arbejdet kan i perioder være støjende og udføres mellem kl. 7 og 19. Tidsrummet gælder også i weekender og på helligdage.

I forbindelse med arbejdet er det nødvendigt at spærre overkørslerne. Borgere der skal benytte overkørsler på strækningen skal derfor holde øje med den lokale skiltning, og de skiltede omkørselsruter. Nederst på denne side findes der en oversigt over tidspunkt for arbejdet i de enkelte overkørsler. Oversigten opdateres løbende.  

Når det nye signalsystem er taget i brug

Når et nyt digitalt signalsystem tages i brug, så vil der forventeligt altid være en indkøringsperiode med nogle børnesygdomme. I denne indkøringsperiode har Banedanmark sammen med leverandøren ekstra mandskab på arbejde, som kan følge op på og løse eventuelle fejl, så passagererne på strækningen kan komme til at opleve de fordele, der er ved et nyt signalsystem.

Perioder med lukkede overkørsler

Vejnavn  Lukkeperiode
 Burvej  20. maj 2023
 Lindtorpvej  20. maj 2023
 Nørgårdsvej/Præstegårdsvej (nordlig)  20.-21. maj 2023
 Nørgårdsvej/Præstegårdsvej (sydlig)  20.-21. maj 2023
 Nørgårdvej   20. maj 2023

Vejnavn Lukkeperiode
Vesterhede 27.-28. maj 2023
Natursti vest for Bakkedraget i Lem 27. maj 2023
Rødebro 27. maj 2023
Dejbjergvej 27. maj 2023
 Ånumvej 3. juni 2023

 Vestergade (241)  3.-4. juni 2023
 Vestergade  (237a)  3.-6. juni 2023
 Kirkevej  3.-6. juni 2023
   
                 
                 
                 
                 
               

Vejnavn Lukkeperiode
Ollinghedevej 3. juni 2023
Møllegårdsvej 3.-6. juni 2023
Velhustedvej 3.-4. juni 2023
Velhustedvej/Momhøjvej/Øster Momhøjvej 3.-6. juni 2023
   
   
   
   

 


Enkelte veje lukkes midlertidigt. Banedanmark oplyser hvilke, når tilladelserne fra kommunen er på plads.
Enkelte veje lukkes midlertidigt. Banedanmark oplyser hvilke, når tilladelserne fra kommunen er på plads.