Restriktionerne i toget forlænges
Kravet om mundbind i den kollektive transport og pladsbillet og coronapas i fjerntog forlænges.
Efter indstilling fra Epidemikommissionen og godkendelse i Epidemiudvalget forlænges de gældende corona-restriktioner i den kollektive transport til og med den 31. januar 2022.
Kravet om mundbind eller visir i den kollektive transport og kravet om pladsbillet og coronapas i fjerntog (herunder de internationale tog til/fra Tyskland) forlænges dermed til og med den 31. januar 2022.
Passagerer, der rejser med fjerntog, skal dermed fortsat både have et gyldigt coronapas og en pladsbillet ud over deres almindelige billet. Børn, der endnu ikke er fyldt 15 år, er undtaget.
Husk de gode vaner i den offentlige transport – og tak fordi I passer på hinanden.
Aarhusianerne glæder sig til en grønnere jernbane
Banedanmark inviterede søndag til milepælsfejring på Aarhus Hovedbanegård, hvor naboer, passagerer og andre interesserede kunne se resultatet af de seneste års arbejde med at opgradere jernbanen i Aarhus. Sporfornyelsen er nu afsluttet, det digitale signalsystem er udrullet, og perronerne på Hovedbanegården er forlænget og klar til fremtidens eltog.
Den store organisator bag Aarhus H-ombygningen takker af
Fredag den 30. oktober genåbner de sidste spor og perroner på Aarhus H efter den omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus. Projektchef Helle Thambo ser tilbage på det historiske megaprojekt, inden hun giver stafetten videre til Elektrificeringsprogrammet.
Større maskiner, færre folk i sporet
Aarhus Helhedsløsning er et af disse års ubetinget største jernbaneprojekter. For omkring 30 år siden gennemgik Aarhus H også en større fornyelse, og selv om målet er det samme – en sikker og effektiv toggang i Aarhus – så løser vi i dag opgaven på en markant anderledes måde.
Vær med til at fejre den nyrenoverede hovedbanegård i Aarhus
Søndag den 1. november markerer Banedanmark den store ombygning af Aarhus H, hvor der nu kun mangler at blive etableret kørestrøm.