Projekt ‘Internet i tog’ er ved vejs ende
Banedanmark er i mål med opsætningen af 46 nye radiomaster langs jernbanen.
Banedanmark er i mål med opsætningen af 46 nye radiomaster langs jernbanen. Sammen med yderligere 13 master, som andre aktører har stået for, er internetdækningen i togene tæt på 100 procent.I perioden 2018-2021 har Banedanmark opsat 46 nye radiomaster langs hele det statslige jernbanenet med henblik på at sikre, at passagererne over hele landet kan få en god mobil- og internetdækning, når de er undervejs med toget.
”Det er en stor udfordring at sikre en stabil mobil- og internetdækning for passagererne i et tog. Ikke alene er de i konstant bevægelse og skifter mellem forskellige radiomaster, men de er også skærmet af togenes metalkonstruktion. Derfor er er vi glade for at være nået i mål med projektet, som er med til at give passagererne en bedre internetdækning, når de sidder i toget,” siger Janus Steen Møller, direktør for Signalsystemer i Banedanmark.
Bedre dækning for passagerer og banens naboer
Mobilnetoperatørerne har opsat antenneudstyr på de nye master. Det vil ikke alene være med til skabe bedre dækning i toget, men også i det lokalområde, hvor den enkelte mast er blevet opsat.
Få mere at vide om Internet i tog.

FAKTA OM 'INTERNET I TOG':
- Projektet ’Internet i Tog’ blev vedtaget tilbage i 2016 som del af Togfonden, hvor der blev reserveret 100 millioner kroner til at sikre god internet- og mobildækning langs hele det statslige jernbanenet.
- Projektet er gennemført i samarbejde med DSB, Arriva, Telenor, Telia, TDC og teleselskabet 3.
- Derudover har kommunerne spillet en væsentlig rolle i projektet.
- Projektet vedrører alle strækninger på fjernbanen og regionalbaner, men ikke privatbaner.
Dét er blevet forbedret:
- Der er blevet opsat 46 nye radiomaster langs jernbanenettet fordelt ud over hele landet.
- Udover at give bedre dækning for passagererne kan de nye master også være med til at forbedre internet- og mobildækningen i det lokalområde, hvor den enkelte mast er blevet opsat.
- I alle DSB’s togvogne er der blevet installeret en såkaldt multi-Wi-Fi-løsning, som gør det muligt for passagererne via togets Wi-Fi at anvende signaler fra forskellige mobilnetoperatører.
- Derudover er der blevet installeret signalforstærkere i DSB’s togvogne. De forstærker signalet ind i toget for den enkelte mobilnetoperatør.
- Det er med til at øge kapaciteten på togets Wi-Fi, da alle passagererne i et tog ikke behøver at benytte det samme signal.
07.09.2026
Ombygningen af Hillerød Station går ind i ny fase
I september ankommer broelementerne til den nye gangbro på stationen. Elementerne skal samles og klargøres inden de skal løftes på plads i begyndelsen af oktober. Arbejdet giver ændringer for bus-og togtrafikken og i adgangsforholdene på stationen.
03.09.2026
Ny undersøgelse: Mange danskere kender ikke reglerne ved jernbaneoverkørsler
Selvom de fleste trafikanter ved, hvordan de skal krydse en overkørsel, er der stadig plads til forbedring. Det viser en ny undersøgelse.
01.09.2026
Banedanmark får ny direktør for Vedligehold
Nicolai Smidt Sigsgaard bliver ny direktør for Vedligehold i Banedanmark.
27.08.2026
Byggepladserne nedlægges og cykelstien ved Brabrandstien åbner igen
Arbejdet med at nedlægge de midlertidige byggepladser omkring Aarhus H er nu gået i gang. I takt med at byggepladserne ikke længere er i brug, bliver arealerne ryddet og ført tilbage til deres oprindelige form. Arbejdet vil foregå løbende frem mod jul.