Internet i tog

Banedanmark baner vejen for bedre mobil- og internetdækning i togene

 

Hver dag tager hundredtusindvis af danskere på tværs af landet toget for at komme på arbejde, på ferie eller frem til hinanden. Tidssvarende mobil- og datadækning er en væsentlig del af togoplevelsen. Derfor arbejder Banedanmark på at opnå en samlet løsning, der sikrer god internet- og mobildækning til dig som passager, så du også kan bruge toget som en funktionel arbejdsplads.

 

Til formålet opsætter Banedanmark master langs det danske jernbanenet eller opgraderer eksisterende master samt etablerer teknikhytter og fibernet til transmission. Banedanmark forbedrer mobildækningen langs jernbanen i samarbejde med DSB, Arriva, og TDC, 3 og TT-netværket (Telia og Telenor).

 

Samtidig med togpassagererne får også mange borgere i lokalområderne nu markant bedre både mobil- og internetdækning. Det gælder især steder, hvor mobilnetoperatørerne ikke før har haft incitament til at opsætte antennemaster.

 

Læs også status på projektet under: Om projektet