Færre tog og forsinkelser mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde/Holbæk
En fejl på et kabel i et sikringsanlæg ved Glostrup vil i de kommende dage betyde aflysninger og forsinkelser på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde/Holbæk.
Der er tirsdag formiddag konstateret fejl på et kabel i et sikringsanlæg ved Glostrup. Det kommer til at påvirke trafikken mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde/Holbæk, hvor der vil køre færre tog og forekomme forsinkelser.
Banedanmark arbejder på højtryk på at få rettet fejlen, så trafikken kan genoptages fuldt ud. Den foreløbige prognose lyder, at arbejdet forventes at være færdigt fredag den 7. oktober kl. 5.00.
Vi anbefaler, at passagerer i de kommende dage tjekker Rejseplanen for at få overblik over ændringer i trafikken.
Besøg de fantasifulde kørestrømsmaster ved Bjørnholms Allé
Søndag d. 1. marts slog Banedanmark portene op til åben byggeplads på Bjørnholms Allé i Aarhus. Over 900 borgere deltog og fik et indblik i det arbejde, som foregår bag byggepladshegnet. Et af de store tilløbsstykker var udsmykning og farvelægning af kørestrømsmaster, der nu kan opleves på byggepladshegnet.
Cykelparkeringen ved Bruuns Bro i Aarhus er blevet lukket før planlagt
Konstruktionen ved siden af Bruuns Bro i Aarhus er så svækket, at cykelparkeringen mandag den 13. april blev lukket med øjeblikkelig virkning. Cyklerne blev i de efterfølgende dage flyttet til en nærliggende lokation.
Det nordgående spor ud af Aarhus H er nu klar til den kommende elektrificering
Det omfattende arbejde med at fjerne den gamle jernbanebro syd for Åbyhøj og etablere en ny sporføring er nu færdigt. Der er dermed skabt plads til den kommende installation af kørestrøm langs banen, og togtrafikken i nordgående retning er samtidig blevet genåbnet.
Togtrafikken kører igen nordpå fra Aarhus
Efter mere end tre måneder med totalspærring kører der igen tog fra Aarhus i nordgående retning. Der er i perioden blevet arbejdet på flere broer, og der er lagt nye spor.