Året der gik på jernbanen: Fornyelse, digitalisering og megaprojekt i Aarhus
2025 er snart forbi. Få overblikket over årets store baneprojekter her.
I 2025 blev megaprojektet Aarhus Helhedsløsning skudt i gang. Derudover er der blevet fornyet spor, elektrificeret, udrullet nyt digitalt signalsystem og opført ladeanlæg til batteritog.
På en etage i en bygning på et af Århus’ hovedstrøg ligger der en miniudgave af Banedanmark. Hér holder mega-projektet Aarhus Helhedsløsning nemlig til. Og det særlige ved netop det projekt er, at det indeholder alle elementerne, som fremtidens grønne og digitale jernbane består af.
”Aarhus Helhedsløsning samler fornyelse af sporene, elektrificering af jernbanen og udrulning af digitale signalsystemer i et samlet projekt. Og på den måde er projektet et destillat af den store opgave, som Banedanmark er i gang med i disse år på hele den danske jernbane,” siger projektchef Helle Thambo.
Og indtil videre er projektet gået godt og arbejdet er forløbet efter planen. I løbet af 2025 har projektet fornyet spor 4-7 på Aarhus Hovedbanegård, forlænget perronerne og bygget et ekstra aflastningsspor. Frem til januar arbejdes der på at færdiggøre de nye spor og gøre dem klar til det nye digitale signalsystem, der tages i brug i midten af januar.
”Vi har arbejdet hårdt for at finde den rigtige balance, hvor vi både kan gennemføre det store projekt på Aarhus H, samtidig med at vi kører tog ind og ud af Aarhus. Og det har allerede fra projektet gik rigtig i jorden ultimo marts vist sig, at vi kan holde en ordentlig punktlighed, hvilket også beror på et godt samarbejde med jernbanevirksomhederne”.
Projektet på Aarhus Hovedbanegård giver en masse værdifulde erfaringer, som Banedanmark og jernbanevirksomhederne kan arbejde videre med:
”Vi går nu ind i år to med Aarhus Helhedsløsning og tager en masse viden og erfaring med, som vi kan bruge – ikke kun på Aarhus H, mens også på fremtidige baneprojekter, når vi skal arbejde i travle trafikknudepunkter. Det er en bunden opgave for Banedanmark at forny og udvikle jernbanen, mens vi samtidig kører tog, og det bliver vi heldigvis bedre og bedre til,” siger Peter Svendsen.
I begyndelsen af det nye år venter dog en periode med togbusser til og fra Aarhus. Her skal Banedanmark gennemføre en række arbejder, der kræver, at sporet er lukket. Det gælder bl.a. test og ibrugtagning af det nye digitale signalsystem på en del af Aarhus Hovedbanegård samt spor- og broarbejder, hvor hele sporet skal pilles op.
På S-banen er den travle strækning mellem Svanemøllen og Hillerød blevet fornyet. Projektet er stort set færdigt, men fortsætter ind i 2026 omkring Hellerup Station, hvor arbejdet er blevet forsinket af leveringsudfordringer med et sporskifte og uforudsete udfordringer med sporet.
På fjernbanen er fire store fornyelsesprojekter kommet i mål i 2025. Det gælder fx på Høje Taastrup Station, hvor alle fire hovedspor gennem stationen har fået den store tur.
De to flerårige fornyelsesprojekter ml. Roskilde og Ringsted og ml. Fredericia og Padborg er også blevet afsluttet, og i Vestjylland er strækningen ml. Skjern og Holstebro blevet fornyet og samtidig forberedt til batteritog.
I 2025 er der også blevet arbejdet på elektrificeringen af jernbanen ml. Fredericia og Aalborg Lufthavn, hvor der bl.a. er blevet arbejdet intensivt med at ramme fundamenter og rejse master og kørestrømsportaler i det centrale Aalborg.
I Vestjylland er der også blevet sat strøm til jernbanen – dog på en helt ny måde. Her er de første ladeanlæg til batteritog blevet opført på stationerne i Holstebro og Skjern, så Midtjyske Jernbaner kan indsætte de første batteritog på strækningen i slutningen af året. Det nye kapitel i den danske jernbanehistorie fejres med en stor batteritogsfest i Holstebro og Lemvig d. 19. december, hvor H.M. Kongen deltager.
På Ringsted-Femern Banen nåede man en stor milepæl i efteråret, hvor både den nye broklap og de færdigstøbte broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro kom på plads.
Sidst men ikke mindst, så er det nye digitale signalsystem blevet taget i brug på endnu to strækninger i Jylland, ml. Esbjerg -Lunderskov og ml. Bramming og Tønder, hvor 16 overkørsler samtidig er blevet opgraderet med bomanlæg.
På en etage i en bygning på et af Århus’ hovedstrøg ligger der en miniudgave af Banedanmark. Hér holder mega-projektet Aarhus Helhedsløsning nemlig til. Og det særlige ved netop det projekt er, at det indeholder alle elementerne, som fremtidens grønne og digitale jernbane består af.
”Aarhus Helhedsløsning samler fornyelse af sporene, elektrificering af jernbanen og udrulning af digitale signalsystemer i et samlet projekt. Og på den måde er projektet et destillat af den store opgave, som Banedanmark er i gang med i disse år på hele den danske jernbane,” siger projektchef Helle Thambo.
Og indtil videre er projektet gået godt og arbejdet er forløbet efter planen. I løbet af 2025 har projektet fornyet spor 4-7 på Aarhus Hovedbanegård, forlænget perronerne og bygget et ekstra aflastningsspor. Frem til januar arbejdes der på at færdiggøre de nye spor og gøre dem klar til det nye digitale signalsystem, der tages i brug i midten af januar.
Svær balance lykkedes
Af hensyn til togpassagererne skal det store projekt i Aarhus gennemføres, mens der stadig kører tog til og fra stationen i det meste af projektperioden. Det har været en udfordring som Banedanmarks Trafikdivision har forberedt i flere år i tæt samarbejde med jernbanevirksomhederne, forklarer trafikdirektør Peter Svendsen:”Vi har arbejdet hårdt for at finde den rigtige balance, hvor vi både kan gennemføre det store projekt på Aarhus H, samtidig med at vi kører tog ind og ud af Aarhus. Og det har allerede fra projektet gik rigtig i jorden ultimo marts vist sig, at vi kan holde en ordentlig punktlighed, hvilket også beror på et godt samarbejde med jernbanevirksomhederne”.
Projektet på Aarhus Hovedbanegård giver en masse værdifulde erfaringer, som Banedanmark og jernbanevirksomhederne kan arbejde videre med:
”Vi går nu ind i år to med Aarhus Helhedsløsning og tager en masse viden og erfaring med, som vi kan bruge – ikke kun på Aarhus H, mens også på fremtidige baneprojekter, når vi skal arbejde i travle trafikknudepunkter. Det er en bunden opgave for Banedanmark at forny og udvikle jernbanen, mens vi samtidig kører tog, og det bliver vi heldigvis bedre og bedre til,” siger Peter Svendsen.
I begyndelsen af det nye år venter dog en periode med togbusser til og fra Aarhus. Her skal Banedanmark gennemføre en række arbejder, der kræver, at sporet er lukket. Det gælder bl.a. test og ibrugtagning af det nye digitale signalsystem på en del af Aarhus Hovedbanegård samt spor- og broarbejder, hvor hele sporet skal pilles op.
Masser af aktivitet i 2025
Det er ikke kun i Aarhus, at der har været tryk på sporarbejderne og de store gule maskiner. I 2025 er der blevet fornyet sporskifter, skinner, sveller og skærver på fem jernbanestrækninger overalt i landet.På S-banen er den travle strækning mellem Svanemøllen og Hillerød blevet fornyet. Projektet er stort set færdigt, men fortsætter ind i 2026 omkring Hellerup Station, hvor arbejdet er blevet forsinket af leveringsudfordringer med et sporskifte og uforudsete udfordringer med sporet.
På fjernbanen er fire store fornyelsesprojekter kommet i mål i 2025. Det gælder fx på Høje Taastrup Station, hvor alle fire hovedspor gennem stationen har fået den store tur.
De to flerårige fornyelsesprojekter ml. Roskilde og Ringsted og ml. Fredericia og Padborg er også blevet afsluttet, og i Vestjylland er strækningen ml. Skjern og Holstebro blevet fornyet og samtidig forberedt til batteritog.
I 2025 er der også blevet arbejdet på elektrificeringen af jernbanen ml. Fredericia og Aalborg Lufthavn, hvor der bl.a. er blevet arbejdet intensivt med at ramme fundamenter og rejse master og kørestrømsportaler i det centrale Aalborg.
I Vestjylland er der også blevet sat strøm til jernbanen – dog på en helt ny måde. Her er de første ladeanlæg til batteritog blevet opført på stationerne i Holstebro og Skjern, så Midtjyske Jernbaner kan indsætte de første batteritog på strækningen i slutningen af året. Det nye kapitel i den danske jernbanehistorie fejres med en stor batteritogsfest i Holstebro og Lemvig d. 19. december, hvor H.M. Kongen deltager.
På Ringsted-Femern Banen nåede man en stor milepæl i efteråret, hvor både den nye broklap og de færdigstøbte broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro kom på plads.
Sidst men ikke mindst, så er det nye digitale signalsystem blevet taget i brug på endnu to strækninger i Jylland, ml. Esbjerg -Lunderskov og ml. Bramming og Tønder, hvor 16 overkørsler samtidig er blevet opgraderet med bomanlæg.
15.12.2025
Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
Fra den 16. januar kl. 20 til og med den 27. januar kører der ingen tog til og fra Aarhus, mens Banedanmark ombygger jernbanen og ibrugtager nyt signalanlæg. Derefter vil sporene mod nord være spærret i næsten tre måneder.
11.12.2025
Hold afstand: Banedanmark tænder for strømmen på vestjyske stationer
Banedanmark tænder for strømmen til to nye ladeanlæg i Vestjylland, der skal forsyne Danmarks første batteritog med strøm.
27.11.2025
To fornyede spor er nu klar på Hellerup Station
Bedre muligheder for at afvikle trafikken på Hellerup Station.
13.11.2025
Ny jernbanebro over Guldborg Sund på plads
I september blev den nye broklap monteret på udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro, og i oktober er de 11 broelementer et efter et blevet lagt på plads på bropillerne i Guldborg Sund. Dermed er vi nu kommet et stort skridt nærmere en ny, klimavenlig togforbindelse mellem Danmark og Europa.