Nye fiberkabler Langå - Randers

I november 2018 går vi i gang med at udskifte fiberkablerne på strækningen mellem Langå og Randers. Arbejdet er nødvendigt, da det nuværende fiberkabelanlæg er udtjent, og der er ikke længere tilstrækkelig kapacitet. 

I dag ligger de gamle fiberkabler i selve jernbanesporet. Når vi udskifter kablerne vil vi grave de nye kabler ned uden for selve sporet. Det bliver dermed lettere at komme til kablerne i fremtiden, og risikoen for, at de bliver gravet over i forbindelse med sporarbejde bliver væsentligt mindre.

Nu er turen kommet til strækningen mellem Langå og Randers, hvor vi forventer at arbejde i perioden fra start november 2018 til ultimo februar 2019.