Ombygning af broen på Skanderborgvej

Banedanmark forbereder jernbanen mellem Fredericia og Aarhus til den kommende elektrificering. Mange af de ældre broer er for lave til det kommende kørestrømsanlæg, hvilket betyder, at de skal bygges om.

Ombygning af broen på Skanderborgvej
I april 2020 gik ombygningen af broen, der fører Skanderborgvej over banen mellem Genvejen og Ravnsbjergvej (Ringvej 2) i Viby J, i gang.

Broen består af to broer. Den ene – som bærer to af de fire vejbaner – er fra 1914. Den anden – som bærer de to øvrige vejbaner – er fra 1962.  Ingen af broerne har tilstrækkelig frihøjde under broerne til det kommende kørestrømsanlæg. Den ældste del af broen fra 1914 rives ned og erstattes med en ny bro. Derudover udføres en sporsænkning under broen.

Anlægsarbejdet på broen udføres i perioden fra april 2020 og til februar 2021.

Vejtrafikken
I april 2020 gik de vejarbejder på broen i gang, og fra den 10. april 2020 blev vejtrafikken reduceret til ét spor i hver retning. Hastigheden blev sat ned til 50 km/t, og der blev oprettet en dobbeltrettet fællessti for gående og cyklister i den ene side af broen. Vejtrafikken er reduceret i hele anlægsperioden.

Skanderborgvej på toppenSkanderborgvej fra toppen af broen - vejbanerne

Skanderborgvej 1914

Broen fra 1914

Skanderborg 1962

Broen fra 1962