Køreledningsanlæg testes i efteråret

Banedanmark sætter strøm til køreledningsanlægget på strækningen mellem Roskilde og Holbæk. Efterfølgende testes anlægget med el-tog.

Elektrificeringen af jernbanen mellem Roskilde og Holbæk er tæt på at være færdig. Det betyder, at vi mandag den 20. september sætter strøm/spænding til det nye køreledningsanlæg. Efterfølgende vil der i uge 39 og 40 være testkørsel på strækningen om natten, hvor vi sikrer, at teknikken fungerer korrekt. 

 

Hold afstand til køreledningsanlægget

Vi har stor fokus på sikkerheden på jernbanen. Anlægget har en spænding på 25.000 volt og kan derfor være livsfarlig, hvis du kommer for tæt på. Derfor skal du altid holde god afstand, for din egen sikkerheds skyld. 

Nabo til banen

Er du nærmeste nabo til banen, er det vigtigt, at du følger anvisningerne i den El-driftsservitut, som er blevet pålagt din ejendom, og som du tidligere er blevet gjort bekendt med af Ekspropriations-kommissionen.
Du kan finde servitutten her på hjemmesiden under Elektrificerings-programmets publikationer.

Bor du lidt længere væk fra banen, har elektrificeringen ingen praktisk betydning for din dagligdag, men vi vil gerne indskærpe, at det er vigtigt at holde afstand til master og kørestrøm.
                             

Vil du vide mere

Du kan læse mere om elektrificeringen af jernbanen her: Elektrificeringsprogrammet.

Hvis du har spørgsmål til elektrificeringen, er du også velkommen til at kontakte os på mail: Kalundborg-Roskilde@bane.dk